Jeg slår rødderne i

Jeg slår rødderne i

men ikke fast

ikke i jorden

ikke i papiret

ikke i noget som helst håndgribeligt

 

 

Jeg slår dem i mig selv

mit mellemgulv og min groundingfølelse

Så jeg kan rykkes op med rode

uden at blive rodløs

KBH-mesterskab i stedet for depression

På fredag d. 12. januar er der finale i KBH-mesterskabet i poetry slam. Jeg er kvalificeret som den ene ud af ni poeter, og jeg må sige, jeg er stolt af at være en af de ni. Det er et super stærkt felt, og jeg glæder mig rigtig meget til den store aften.

For omkring et år siden skulle jeg have deltaget i KBH-mesterskabet 2017, men jeg måtte melde afbud pga af et ondskabsfuldt snyltervæsen ved navn depression, der havde taget bolig i mit sind. Selvom det er en af de sværeste ting, jeg nogen sinde har gjort, at melde fra til den finale, så er jeg virkelig glad for, jeg gjorde det. Som mange af jer ved, så har jeg i forvejen en skizofrenidiagnose, og den er ikke super lækker at leve med altid, men jeg har alligevel klaret det nogenlunde. Men da Dronning Depression lige møvede sig ind ved siden af de fire andre mere eller mindre uvelkomne væsner i min hjerne, da måtte jeg sgu kapitulere. Omkring en uge før finalen 2017 blev det klart for mig, at jeg måtte melde fra. Det var svært, men det er også første gang i mit liv, at jeg egentlig har tilladt mig selv at være rigtig syg. Selvom jeg har haft en god erkendelse af min sygdom og dens følgevirkninger, så har jeg altid forsøgt at kompensere i stedet for at acceptere. Jeg har altid følt og føler mig stadig ofte forkert og som et menneske på kun 50%, og derfor skal jeg konstant gøre mig ekstra fortjent til at være her, jeg skal altid berettige min eksistens, som jeg trods alt ikke vil eller kan gå af med, selvom jeg er overbevist om, det er en fejl, at jeg fik chancen. Jeg skjuler min frygt i et smil, og jeg gemmer min fejlplacering i ekstreme krav til mig selv. Men sidste år ved denne tid, tog den allerhårdeste periode af mit liv rigtig fat. Det er ikke lovprisninger af depressionen, og hvordan den gjorde mig stærkere, der kommer nu. Men det er derimod lovprisninger af de erfaringer, jeg fik på baggrund af den situation, som depressionen tvang mig i. Jeg erfarede, at jeg ikke fik skæld ud for at melde fra til finalen. Tvært imod fik jeg støtte og opbakning til at lægge mig syg og koncentrere mig om at være, og jeg fandt en virkelig gennemgribende loyal og ærlig støtte i min booker og ven, der nogle gange kender mig, og det jeg kan, og det jeg tror jeg kan, og det jeg tror jeg skal, bedre end mig selv. Jeg fandt ud af at min familie ikke blev skuffet over, jeg ikke kunne klare mig, men at de fik hjertesmerte over at se mig have det skidt, fordi de ikke bryder sig om fine resultater og opnåede mål overhovedet, når det går ud over mit helbred. Jeg erfarede, at mine venner elsker mig, uanset om jeg drikker mig fuld og råber og griner og er sjov sarastyle, eller om jeg er træt, udmattet og fucking ked af det sarastyle, for det der er vigtigt for dem er, at jeg er Sara. Og så erfarede jeg, at min kæreste ikke forlader mig, når jeg er allermest skrøbelig, nej for der er han stærk, at han ikke forlader mig, når jeg er allermest bange og træt, for der holder han sig vågen og passer på mig, at han ikke forlader mig, når jeg er allermest trist, for der har han travlt med at give mig et lille smil i hjertet. Jeg erfarede, at han ikke blev på trods af, at jeg var syg, men at han blev, fordi jeg er mig, og det er tilfældigvis også noget med at være syg nogle gange.

Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal opleve det, jeg har været igennem, og jeg forstår på ingen måde, at man kan klare sig igennem uden et solidt og kærligt netværk. Jeg ved ikke, om jeg er kommet ud stærkere, men jeg er helt sikkert kommet ud anderledes. Der er mange ting ved mig, som jeg ikke kan genkende, og som jeg ikke har været før. Jeg har ladet mig fortælle, at det er meget normalt, og at det kan være rigtig hårdt. Men i mit tilfælde, kan jeg virkelig godt lide meget af den nye Sara. Jeg kan faktisk godt lide mine nye features og tilføjelser, og tro mig det er sjældent, man oplever det med paranoid skizofreni haha.

Her et år senere sidder jeg og veksler mellem frygten for kampen med alle de fantastiske deltagere på fredag og lyksaligheden i hjertet over at jeg skal afsted, at jeg har det godt, at jeg skal stå på den scene – og leve.

Godt nytår

Så blev det 2018, og jeg vil lige ønske jer alle et godt nytår. Personligt glæder jeg mig til det her år, for det kan kun blive bedre end det forrige. Jeg sluttede heldigvis 2017 rigtig godt og havde stor succes med de to julekalendre, jeg lancerede.

I det nye år vil jeg præsentere en masse nye projekter og ideer, som jeg har linet op. Der er mange af dem, og jeg kan løfte sløret og fortælle, at de er prop fyldt med ord på mange forskellige måder. Jeg håber, I glæder jer lige så meget som mig.

I første omgang koncentrerer jeg mig dog om KBH-mesterskaberne i poetry slam d. 12. januar og nytårskur med gratis optræden i skuespilhuset på lørdag. d. 6. januar.

I morgen skal jeg interviewes til en spændende podcast, men det fortæller jeg mere om, når interviewet ligger klart.

Her ser I et billede af mig fra nytårsaften. Selvom der er genskær i brillerne, kan man godt se håbet for 2018 skinne igennem.

Ordjalousi

Jeg er ikke den eneste, der er forelsket i alfabetet og ordene og alt det mellem linjerne. Der er mange af min slags, og jeg bliver selvfølgelig glad, når bogstaverne får en bedre behandling, end jeg kan give det. Men jeg bliver også mærkværdigt jaloux, når nogen klæder det bedre end mig.

Jeg kan høre julen

Hej alle skønne mennesker der læser med.

Nu nærmer julen sig, og selvom jeg har haft et hårdt år, så synes jeg, at det ender ganske fint. Ja, jeg fik både lanceret en fysisk julekalender fyldt med rim og akvarelnisser, og så var der jo også jule-trivia-kalenderen, der er en radiojulekalender, som har spillet på P1 Eftermiddag her i december. Du kan stadig nå at høre de sidste afsnit i din radio, og du kan høre alle de forrige på deres hjemmeside. Jeg er rigtig stolt af resultatet af begge kalenderne, og jeg er også ekstremt glad for al den fine, kærlige og flotte respons, jeg har fået. Det har været meget overvældende.

Der kommer til at ske så meget spændende i det nye år, for jeg har mange projekter klar, som jeg glæder mig til at skyde i gang, der er fx nye julekalenderprojekter, men dem må du lige vente et års tid med at høre om. I første omgang har jeg jo også Københavnermesterskabet i poetry slam d. 12. januar. Det bliver vildt, for der er så mange dygtige poeter med, og spændende fordi jeg udelukkende har nye tekster med. Ja, jeg er tilbage på scenen, og jeg glæder mig til, at stå der mange gange i år 2018, som, jeg krydser fingre for, bliver fyldt med ord.

Her er et billede af min adgangsbillet til KBH-mesterskabet.
Her er et billede af min juleoverraskelse til mine roomies d. 1. december.
Her er et billede af den fine jule-ord-kalender.
Og til sidst “jul god” til jer alle sammen.

Et liv i akvarel

Når jeg kradser i mit livs overflade, kan jeg tydeligt se, at der bare er brugt billig akvarel til at lægge skyggerne.