Julekalender

Standard

Hej julemennesker

Nu er jeg endelig gået i luften med mit lille projekt, der i øvrigt blev meget omfattende. Jeg har lavet en julekalender, og den er blevet smadder fin.

Den består af 24 konvolutter med et kort i. Hver dag får du et fint kort med juleakvarel og et fint julevers, og det rimer! Jeg har pakket det så smart, at når du har åbnet dagens vers, så fungerer både konvolut og kort stadigvæk, så du kan bruge det som julekort.

Du kan købe den lige her

Og her kan du se lidt billeder af den:

Hvad mon det er?

Standard

Se lige det her lille lager, jeg er ved at bygge op. Det er forskellige materialer i papir og pap, der snart bliver sat sammen til noget rigtig fedt. Det er spændende, hvad det mon er til, synes du ikke? Jeg lover, der ikke går længe, før jeg afslører, hvad det er. I mellem tiden kan du spare sammen, så du ikke går glip af vildheden, når den er færdig.

Hot love

Min mormors minder

Standard

Det er sært at se dine minder

uden at det prikker i mig

Jeg ved, de må betyde ligeså meget

som mine

Men en gård

noget græs

en bil fra et andet univers

og intet er noget, jeg kender

 

Jeg ved kun, det er særligt

fordi du har været der

Og fordi du føler det

men jeg kan ikke kende det

 

Jeg har ikke et husk i blikket

eller en duft jeg forbinder med farverne

 

Det er dig

og det er de andre

Dem i din familie

som jeg ved også er min

men som bare er en familie

jeg har på tryk

 

Du savner dem

kan jeg se

og forstå

Og det kan mærkes

i dig

Jeg kan ikke

jeg kan bare

mærke

at det mærkes i dig

 

Jeg kan fornemme

at du har trukket det samme vejr

som det de står i

Jeg ved at det guldgule billede

har du set lige så klart

som dem der er på det

så det en gang

 

Du har holdt både den ene og den anden i hånden

og hvis jeg rigtig mærker efter

kan jeg mærke deres håndtryk i mit

når jeg tager din

 

Men det er kun et svagt aftryk

af det liv du har

hvor jeg ikke var med

Den tid du har gået

før jeg kom til

Det er som at stå i ældre sale

og vide nogen har danset her

at nogen har været og lidt

og alt det andet man gør, og

dèt

lige her

 

Sådan er det at se dine minder

I andre farver

end mine

Det er ikke en væren, jeg har haft

men din

din forsvundne tilstand

Og du savner

Og jeg kan se

det svier i dine tårer

 

Og jeg ved, at en gang er jeg et billede,

og du også

Hvor de fingre

der kun kan føle

– det der sker som et nubret print –

de aldrig kan få at vide

hvor højt jeg elskede dig

for det skulle man være i mit hjerte

på det billede

for at forstå