Blog

Jeg er så stolt og glad kan du tro. For denne nye bog Stemmer fra Socialpsykiatrien har jeg bidraget til.

D. 15/8-2024 udkom lærerbogen Stemmer fra Socialpsykiatrien, hvor jeg har bidraget med spoken word-digte. Lektor, forsker og antropolog Anne Mia Steno har på baggrund af sin mangeårige forskning skrevet fagbogskapitlerne.

Forlaget Samfundslitteratur skriver således om bogen:

Dette er ikke en almindelig lærebog.

Det er en bog, der gerne vil bevæge dig. Irritere dig. Overraske dig. Gøre dig vred og indigneret. Give dig lyst til at reflektere over, hvordan du møder mennesker med psykiske lidelser. Hvad er der egentlig plads til at drømme om i den her verden, hvis man har en psykiatrisk diagnose?

Bogen præsenterer forskellige stemmer fra mennesker med psykiske lidelser. Det er stemmer, som nogle gange råber, andre gange hvisker, men som altid peger ind i dilemmaer og sprækker i hverdagslivet, som fylder, spænder ben og skaber plads.

Læs mere om bogen her.

Stemmer fra Socialpsykiatrien kan blandt andet købes i Bog&idé og på Gucca.dk

Stay tuned for der kommer snart mere.

Hot love

Sara

Hej alle der følger med

Jeg vil lige tjekke ind her, inden sommeren rigtig går i gang. I går afleverede jeg mit semesterprojekt på Manuskriptskolen og på søndag skal jeg pitche ideen for mit hold og tre aftagere fra branchen. Det er både spændende og angstprovokerende på samme tid.

Jeg har skrevet en roman, der hedder: Dengang jeg mistede 13 telefoner på et år.

Jeg forestiller mig, at det er Charles Bukowski, hvis han var en 19-årig kvinde. Og det skal lige siges, at det er en række drukhistorier baseret på virkelige hændelser.

I denne omdannelsesroman med 13 kapitler møder vi Agnes-Frigg, der er 19 år gammel. Agnes-Frigg bor hjemme hos sin far sammen med sin 12-årige bror Loke. Moren har forladt dem til fordel for en anden mand og hans familie, og faren er fraværende og er begyndt at drikke lidt for ofte. Agnes-Frigg er vild, outreret og altid fuld. Vi følger hende i et år, hvor hun mister 13 telefoner, men ender med at finde sig selv. Hun mister telefonerne i halsbrækkende handlinger og livsfarlige situationer, der altid kommer sig af, at hun ikke kan/vil tænke fremad men kun lever i nuet. 

Som sagt er jeg spændt på at pitche ideen, men jeg har det heldigvis sådan, at jeg er så glad for fortællingen allerede, at hvis de ikke kan lide den, så gør det ikke så meget, fordi jeg har haft så stor fornøjelse af at skrive den.

Når denne weekend er slut, så har jeg bare én arbejdsdag tilbage, og så skal jeg holde min 40-års fødselsdag. Jeg glæder mig vildt meget. Som i HELT VILDT MEGET.

Det var alt for nu babes

Hot love

Sara

Hej alle sammen

Her ser I et billede af mig, der er på vej hjem i bussen med en buket blomster. Jeg smiler meget på billedet, og det er fordi, jeg lige har været til psykiatritopmødet for at optræde med tre digte om psykisk sygdom. Psykiatritopmødet var i lørdags, og jeg smiler stadig, for det var en kæmpe oplevelse. Alle folk, der sad i salen, tog så godt imod mig og grinede og klappede, så jeg blev helt overvældet. Det var en stor ære for mig at være med, og jeg er så glad for, at der er nogen, der sætter psykiatrien og dens brugere på dagsordnen. Det er super vigtigt, for der er mange, der lider og har brug for hjælp. Vi kan ikke være bekendt at overlade folk til sig selv, med deres ensomhed, selvstigmatisering og ikke mindst symptomer. Jeg synes, vi er forpligtet som samfund til at hjælpe!

Efter psykiatritopmødet var jeg mægtig træt, så søndagen gik med at slappe af. Mandag var jeg i skole, og selvom hjernen ikke fungerede optimalt, så var det dejligt at se mit hold, og få noget dramaturgi-teori proppet ind i hjernen.

I morgen skal jeg til Aarhus, for på torsdag skal jeg optræde for en masse folk i Peerprojektet. Det glæder jeg mig til, for de gør et kæmpe stykke arbejde, og jeg elsker, at de uddanner personer med levede erfaringer til at hjælpe andre i deres recoveryproces. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til folk, der selv har erfaring med psykisk sygdom, for de er jo eksperterne i deres eget liv.

Fredag den 4. november starter Bogforum, og lige præcis den dag, det starter, er der poetry slam om aftenen klokken 19:00, hvor jeg optræder sammen med en masse andre dygtige slamere. Du kan komme ind med en bogforumbillet, men det er også muligt at købe en særlig billet kun til poetry slamet, som koster 30 kr. Hvis du køber den, kan du komme ind fra fredag klokken 17:00. Jeg håber at se en masse glade ansigter, og hvis du er der, så kom endelig hen og sig hej.

Det var vist alt for denne gang

Hot love

Sara

Hurraaaaaa

Jeg er startet på Manuskriptskolen for Børnefiktion, og det er helt fantastisk! Mit hold, mine undervisere, undervisningen alt spiller bare, og jeg er så glad. Så glad, at jeg nærmest ikke tror på, at det kan være virkeligt. MEN, det er det altså.

Jeg går der hver mandag og hver første weekend i måneden. Mellem undervisningsdagene har vi lektier for, og jeg elsker det hehe. Jeg har savnet rigtig meget at gå i skole, og jeg har glædet mig til at få proppet viden ind i hovedet igen. Men hold da fast, hvor skal jeg lige op i gear igen, det er lang tid siden, at jeg har siddet på skolebænken, og min hjerne har sværere ved at tage mod information, end sidst jeg gik i skole. Jeg hører efter, så godt jeg kan, og så skriver jeg ned. Det hjælper mig til at huske detaljerne, når jeg selv har skrevet det ned.

I denne uge skal vi skrive et lille manuskript, som vi forestiller os er til en animeret serie. Jeg har aldrig skrevet manuskripter før med replikker og regibemærkninger, så det skal nok blive spændende. Jeg har fundet på to karakterer, der er edderkopper. De hedder Spindler og Silke, og de er bygget på forskellige personer, jeg har i mit liv, bl.a. min lillebror og min venindes datter.  Det er skægt men skide svært, så jeg bander og glæder mig på samme tid.

Ellers får jeg bare optrådt en del, især med mit foredrag Jeg er så syg i hovedet, at jeg næsten er normal. Det gør mig så glad, at jeg kan komme ud med det, for det er virkelig noget, jeg brænder for at formidle videre.

Alt godt her fra

Sara

Hvad vil det sige at være ensom?

Jeg har selv paranoid skizofreni og angst, og som følge af det oplevet stor ensomhed. Jeg har brugt meget tid på at skrive om psykisk sårbarhed, psykisk sygdom og ensomhed, da jeg gerne vil beskrive for andre, hvordan det føles.

Jeg har holdt en række foredrag med titlen: Jeg er så syg i hovedet, at jeg næsten er normal, jeg har stået på mange scener og optrådt med spoken word, og jeg er velbevandret i at afholde skriveworkshops.

Jeg har nu fået den ide, at jeg vil tilbyde et program for ensomme voksne, hvor man i et skrivefællesskab fordyber sig i og udforsker sin sårbarhed og følelsen af at være ensom. Jeg vil tage de skrivende i hånden lige fra første skrevne sætning til det sidste sagte ord. For sammen vil vi gennem projektet både lære at eksperimentere med, skrive og fremføre tekst. Jeg ved der er så mange historier, der bare ligger og venter på at blive fortalt, og jeg håber så meget på, at jeg kan få lov til at hjælpe med at få dem frem.

Er du, eller kender du til en social forening, der har mange medlemmer, som lider af ensomhed? Jeg tilbyder nu de her skriveworkshops for voksne psykisk sårbare, der føler sig ensomme. Man kan søge denne pulje om støtte til projektet, og min booker Peter Dyreborg vil gerne hjælpe med både projektstruktur og ansøgning. Læs mere om, hvem jeg er her.

Hvis du er interesseret, så skriv hurtigst muligt til mig eller ham via vores kontaktoplysninger.

De bedste hilsner Sara

Poetry slam har eksisteret i Danmark i 20 år

– og det skal fejres

Poetry slam og dets jubilæum bliver blandt andet fejret med denne flotte artikel i Politiken i går lørdag

Udover den flotte artikel, så fejrer vi i slammiljøet hele september, at slam nu har 20 år på bagen med en masse poetry slam-arrangementer. Listen over arrangementer kan du ser her, den er udarbejdet af Peter Dyreborg:

Den 6/9, KBH-mesterskabet, kval 1, hos Peter Dyreborg & Co. i Valby kulturhus.

Min rolle

Jeg startede selv med at optræde i november 2012, dvs. jeg har været med i ca 8 år. Det er et af mine livs bedste valg, at jeg stillede mig op på en scene den aften tilbage i 2012, for det har givet mig så meget, så jeg nærmest ikke kan beskrive det.

For det første har jeg jo fundet noget, som jeg elsker at gøre og lave. Jeg føler mig virkelig godt tilpas på en scene, og heldigvis bliver jeg også ved med at føle, at jeg har noget på hjerte. Men derudover føler jeg også, at jeg har fundet et hjem til mit lille ængstelige hjerte. Poetry slam-miljøet er min anden familie, og jeg elsker det sammenhold og venskab, der er. Siden jeg startede, er der kommet mange nye til, og det er så fantastisk dejligt at se. Jeg når ikke altid at få talt med alle, og der er især slammere fra andre byer, som jeg endnu ikke kender så godt. Men jeg ved, at jeg glæder mig til at møde dem og lærer dem alle bedre at kende.

Jeg kommer til at stå på scenen to gange i september i forbindelse med fejringen, og det bliver d. 6. september i Valby Kulturhus, hvor jeg skal være kalibreringspoet og revisor. Og så bliver det d. 22. september i Skuespilhuset, hvor jeg skal på scenen og dyste mod Rasmus Rhode og Lasse Nyholm Jensen under temaet Symposion.

Hvis du vil læse lidt mere om, hvad poetry slam er og historien bag? Så kig på Peter Dyreborgs hjemmeside. Vil du hører nogle af mine digte? Så kig her.

Jeg håber, at du kommer ud og fejrer slams fødselsdag med os, det bliver en fest.

Hot love

Fredag d. 21. juni fik jeg lov til at holde mit foredrag for 363 glade og varme mennesker fra socialstyrelsen til deres sommerkonference. Jeg har en dejlig følelse af, at det gik godt. Jeg gav den i hvert fald alt, hvad jeg havde, og jeg følte jeg fløj ned til Odense banegård efterfølgende.

Jeg er altid meget spændt og nervøs før, jeg skal optræde, og jeg er særligt spændt, når det er mit foredrag, jeg tager ud med. Mit foredrag er bygget op af ligedele livshistorie, systemharme og spoken word, hvoraf det kun er i det sidste, hvor det er fastlagt, hvad jeg vil sige. Jeg kommer kun med et par stikord og temaer, og derudfra taler jeg frit fra leveren. Og det er jeg altid meget spændt på, hvordan skal gå. Om jeg får sagt noget dumt, eller om jeg overhovedet kan finde på noget at sige. Det sidste er dog sjældent noget problem og var det heller ikke denne gang. Jeg talte og talte og talte, og så opdagede jeg pludselig at tiden næsten var gået, så jeg måtte springe et digt over og slå to temaer sammen. Men det gik nu fint, og jeg tror ikke, at man bemærkede, at jeg lige panikkede i et kort øjeblik, fordi jeg var bange for, om jeg kunne overholde tiden.

Kære Alle

Her er en hurtig opdatering. Jeg er ikke gået i stå. Det er ikke det, der er grunden til, at her er så stille. Tværtimod har jeg nogle store projekter i gang, som jeg forhåbentlig snart kan afsløre.

Indtil da, vil jeg prøve at få skrevet lidt flere små indlæg her.

Hot love Sara