Hjemvendt – der hvor hun gerne vil være

Hjemvendt

I midten af det groteske billede, af en kvindekrop formet som en fed gammel stakkel, sidder en teen spirit og har aldrende fantasier om dybe render i de dengang tynde arme. Hun er ej alene men heller ikke besøgt, hun er der, hvor diverse tankerækker bliver opmagasineret for senere at blive glemt. Den lille pige, der med rystende hånd tænder cigaretten med svovlstikkerne, hun ønsker i dette øjeblik at blive til sit spejlbillede. For kun i refleksionen af det hele forstår hun, hvem hun er.

Det tarvelige apparatur af en dunkende maskinel enhed driver gæk med hendes fandenivoldske tenderen til tomrum. Det sidder i hver en muskel, der bevæger sig, og med små stød aktiverer det endorfiner, der spreder sig i det levn fra fortiden, hun kalder mig.

Det er et farligt spil, hvor hun knap nok ved, hvordan man laver hattrick. Hun er værtskrop for diverse endorfiner, der smeltende synger i singularis. Kun her i mellem det dvælende mørke og morgensøvnen drivende ned af kinderne, kun her ved hun, hvad det er, hun laver.

For en gangs skyld er hun bevidst om, hvor hun skal være, og hvilken skælmsk mine der skal males i hendes tidsbidte rynker. For selv i vågen tilstand er dette alt andet end et usmageligt mareridt. Det er her – midt i nuheden – at hun til hver en tid vil placere sit jordiske kadaver og trygt overlade sine forventninger til nogle andre.

Hun vil slikke hvert et minut tørt, til hendes tunge bliver ru, og når tidevandet ikke længere skvulper op ad hendes tørre ben, vil hun stadig mærke bølgerne pible gennem mine fingre, til evigt eksempel på at hun ikke har forvildet sig ud på en dunkel sidegade til strøget.

Hun vil læse Søren Ulrik Thomsen højt, mens hun sover, for kun der tør hun istemme hans liderlige fantasier og fortælle, hvad hendes spjæt betyder.

Hun hviler i en tyngende tung tilstand, og selv det kolde lys fra hendes computer lægger sig i glødende folder i hendes ansigt. Med fantasier drivende ned ad væggen, lægger hun sig under tæppet, og udvælger et af sine åndedrag, som hun holder, indtil søvnen overtager dagen. 

 

Hjemvendt

Mit Amager er i Amagerbladet

Tak til Amagerbladet

I weekenden der lige har været d. 26. og 27. april, var der et billede af mig i weekendudgaven af Amagerbladet. Det var der i forbindelse med en masse svar jeg har givet til nogle spørgsmål om Amager.

Jeg er selv ret glad for denne beskrivelse af mit Amager:
“Og så er klientellet herude bare som én stor pose guf blandet nede fra Nuna Slik på Amagerbrogade. Det fås i alle farver, der er både kunstige og naturlige tilsætningstoffer, der er noget fra de sidste mange årtier, der er eksotisk og gammeldags, og i min verden er det den bedste pose fredagsslik, man kan ønske sig.”

Hvis du vil læse hele artiklen, kan du komme videre til den online avis her, og artiklen er på side fire.

Hvis du vil se andre medieomtaler af mig så klik her

 

World Down Syndrome Day/World Poetry Day

Glædelig World Down Syndrome Day og World Poetry Day

Min poesi er forsøg
eksperiment af formidling af kerne
essens sat på ord
svar lagt i farver
resultat gjort til
mellemrum i et stort stykke musik

Min poesi er et
bagvedliggende net der er blottet
bobler af forrykte bogstaver
der søger at sammensætte den delte virkelighed på ny
gøre plads til ikke delte virkeligheder
skabe rum til unikke kaskader
og flader
der har buler
og huler
der har ekstra gange
og sange
der ikke følger en vestlig eller normativ skala
men skaber nye rum
der laver kromatiske hop
i en verden af grå
for at finde
og forstå
det ekstra hjørne verden har

Min poesi vil undersøge
den ekstra plads
den opstående rummelighed
den mulighed af dybde
der findes mest
der hvor den selv kunne bruge det

Min poesi er et ønske om
at ligge ved siden af det gyldne snit
en asymmetrisk helligdom
hvor diskrepansen bliver dyrket

Min poesi er en fattig gengivelse
af alle verdens allersmukkeste
dissonanser

World Down Syndrome Day

 

World Down Syndrome Day og World Poetry Day ligger på samme dag, og det synes jeg næsten ikke kan være tilfældigt. Vi er alle sammen poesi, og det smukkeste poesi er tit det, der har lidt ekstra.

Læs mere om baggrunden for World poetry day på Wikipedia og mere om World Down Syndrome day her.

På Instagram følger jeg to mødre, der hudløst ærligt deler forskellige dele af deres liv, herunder bl.a. udfordringerne og lykken ved at være mor til et lille barn med Downs syndrom. Mødrene er seje og børnene er skønne, så kig ind på deres profiler. De hedder henholdsvis @downwithhugo og @skjoldshairexstensions.

Er du interesseret i poesi, hvor sind, psyke og stigmatisering ligger til inspiration, så lån eller køb gerne på min digtsamling Anerkend at vi er dig, der tager udgangspunkt i et liv med skizofreni og angst.

Danmarksmester

I lørdags d. 3. februar stod jeg på scenen i studenterhuset i Aalborg, hvor Danmarksmesterskabet i poetry slam 2018 blev afholdt. Jeg er ubeskrivelig stolt over, at jeg endte med at vinde, og dermed for anden gang i mit liv kan kalde mig for Danmarksmester.

Syg stemme

Jeg forstår det stadig ikke helt, og jeg må ærlig indrømme, at det tager lidt om at sive ind. Jeg var syg hele sidste uge, og fik kun stemmen nogen lunde tilbage dagen før, jeg skulle afsted. Så jeg tog til Aalborg med en grødet og forhostet stemme, jeg ikke havde den mindste tiltro til. Jeg var altså om muligt mere nervøs end jeg plejer, for jeg var så bange for at min stemme ville forsvinde midt i det hele, mens jeg stod på scenen. Men den holdt, og når jeg ser videoer derfra, så lyder den slet ikke ligeså underlig og slimet, som den gjorde inde i mit hovede – heldigvis hehe. Men pga sygdom, feber og smerter i ugen op til samt nervøsitet over stemmen, var jeg meget afkræftet og brugte al mit overskud på konkurrencen, så jeg fik ikke helt suget ligeså meget backstagehygge og poetlove til mig, som jeg kunne have ønsket.

Jeg elsker mine poeter

Ved de her slags arrangementer er konkurrencen selvfølgelig en stor del af aftenen, men for mig er det også stemningen, poeterne, kærligheden og sammenholdet der er vigtigt. Det er svært at forklare, men hver gang der er en masse fra poetry slam miljøet samlet, så kører det op, der bliver råbt, der bliver grinet, der bliver højlydt spekuleret i mærkværdige scenarier, der bliver slynget vanvittige ideer ud, der bliver joket, der bliver drillet, der bliver drømt, der bliver levet, og jeg elsker det, og jeg elsker at være en del af det. Men i lørdags var jeg som skrevet lidt udmattet og havde fokus på frygten for at miste stemmen, så jeg råbte ikke lige så meget med, som jeg plejer. Det betyder ikke, at jeg ikke nød at høre de andres hjerner stikke af, jeg nød det rigtig rigtig meget, men jeg savnede nu stadig at råbe med. Jeg tror at sygdomstilstand har gjort min hjerne lidt tykhovedet, og jeg derfor har svært ved at fatte, at aftenen har været der, at dagen er gået og at jeg har vundet, så jeg fortsætter med langsomt at fatte, at det er sket og glæde mig og være stolt over min nye titel.

Finalen og arrangementet

I finalen stod jeg med Lasse Nyholm Jensen og Michael Dyst, hvilket virkelig var en ære. De er fantastisk dygtige begge to, og de var killer på scenen den aften. Jeg synes også lige, det er vigtigt og nævne det gode arrangement, der var så gennemført, og som aldrig kunne være blevet så godt uden vært og arrangør Mark Jensen-Skovgaard, arrangør Simon Dalsgaard og studenterhuset. Og sidst men ikke mindst det fantastiske publikum, der jo er dem, jeg kan takke for titlen. Jeg synes, publikum som altid, var meget med, de var på og lyttende og festlige, hvilket gjorde det til en ren fornøjelse at stå på scenen. Dommerne var også gode, fordi de ikke bare strøede om sig med høje point, og jeg synes heller ikke, der gik lige så voldsom og hurtig inflation i pointene, som der nogle gange godt kan gøre.

Det var alt for denne gang, jeg er lykkelig og træt, og tror lige jeg skal sove lidt oven på al den megen glæde, som 2018 allerede har bragt mig.

Danmarksmester
Her ser du, en glad og lykkelig mig, der stolt holder pokalen.

 

 

Hvis du bor i Aalborg eller omegn og gerne vil til poetry slam, så synes jeg, du skal like deres facebookside, så får du nemlig besked om kommende arrangementer.

Post KBH-mesterskabet

Hej søde læsere
Så har jeg lidt opdateringer og nyheder til jer om KBH-mesterskabet, Danmarksmesterskabet og lidt medieomtale.

KBH-mesterskabet i poetry slam

På billedet herunder ser i mig midt i at forklare noget vigtigt (tror jeg).

KBH-Mesterskabet 2018
Foto af Jannik Knudsen. Find flere billeder fra aftenen her.

12. januar deltog jeg i KBH-mesterskabet i poetry slam, og det var en helt forrygende aften. Jeg var jo ekstremt spændt på denne aften af mange grunde, hvis du vil læser mere om mine tanker op til så klik her.

Jeg vandt, hvilket var en overvældende og fantastisk oplevelse, da jeg kun lige er kommet i gang med at stå på en scene igen. Men der er mange andre grunde til, at det var en god aften. Det var et stærkt felt med mange rigtig dygtige scenepoeter, Peter Dyreborg og Valby Kulturhus havde som altid stablet et suverænt arrangement på benene, og publikum var virkelig nærværende og spændt op.

Lyset i salen gik under finalen, det var meget mystisk, og ingen kunne finde ud af, hvad der var galt. Det gjorde aftenen ekstra særlig, for publikum rykkede sammen i mørket og lyste på pointtavlerne med mobiltelefoner, hvilket gav en hyggelig og samlende følelse i rummet.

KBH-mesterskabet
Foto af Jannik Knudsen. Find flere billeder fra aftenen her.
Danmarksmesterskabet 3. februar

Udover de flotte præmier der var på aftenen, så betyder en 1. eller 2. plads i KBH-mesterskabet, at man får en plads i Danmarksmesterskabet. Så jeg skal til Aalborg her d. 3. februar, hvor finalen bliver afholdt i Studenterhuset. Det er lidt sjovt, for sidste gang jeg var med til et DM, var det samme sted. Jeg glæder mig rigtig meget, for det er en skøn scene, de har der oppe, og der kommer flere personer, jeg ikke har set i meget lang tid, som jeg har savnet rigtig meget.

TV2 Bornholm

I går torsdag d. 25. januar var jeg inviteret i studiet hos TV2 Bornholm på et program, der hedder Mellem Os. Det var en virkelig god oplevelse, og værten var rigtig rigtig sød. Jeg var i studiet sammen med en ung bornholmer, der hedder Celina, som har fået en plads i MGP 2018. Det var en fornøjelse at møde Celina og hendes mor, og shit manner Celina synger godt. Jeg hepper i hvert fald på hende, når hendes store aften kommer, hvilken faktisk også udspiller sig i februar i Aalborg, det er dog d. 17. februar i stedet.

Hvis du gerne vil se udsendelsen med Celina og mig, så klik på her.

Podcast om kommunikation

Derudover så har jeg været på besøg hos Bro Kommunikation, hvor jeg blev interviewet til deres podcast. Jeg talte lidt men værten Henrik om skriveteknikker og tanker bag processen. Jeg synes selv, det blev til et rigtig godt afsnit. Du kan lytte til det, hvis du trykker her.

Det var vist det for denne gang. Jeg håber, I hepper på mig i Aalleren.

Jeg slår rødderne i

Jeg slår rødderne i

men ikke fast

ikke i jorden

ikke i papiret

ikke i noget som helst håndgribeligt

 

 

Jeg slår dem i mig selv

mit mellemgulv og min groundingfølelse

Så jeg kan rykkes op med rode

uden at blive rodløs

KBH-mesterskab i stedet for depression

På fredag d. 12. januar er der finale i KBH-mesterskabet i poetry slam. Jeg er kvalificeret som den ene ud af ni poeter, og jeg må sige, jeg er stolt af at være en af de ni. Det er et super stærkt felt, og jeg glæder mig rigtig meget til den store aften.

For omkring et år siden skulle jeg have deltaget i KBH-mesterskabet 2017, men jeg måtte melde afbud pga af et ondskabsfuldt snyltervæsen ved navn depression, der havde taget bolig i mit sind. Selvom det er en af de sværeste ting, jeg nogen sinde har gjort, at melde fra til den finale, så er jeg virkelig glad for, jeg gjorde det. Som mange af jer ved, så har jeg i forvejen en skizofrenidiagnose, og den er ikke super lækker at leve med altid, men jeg har alligevel klaret det nogenlunde. Men da Dronning Depression lige møvede sig ind ved siden af de fire andre mere eller mindre uvelkomne væsner i min hjerne, da måtte jeg sgu kapitulere. Omkring en uge før finalen 2017 blev det klart for mig, at jeg måtte melde fra. Det var svært, men det er også første gang i mit liv, at jeg egentlig har tilladt mig selv at være rigtig syg. Selvom jeg har haft en god erkendelse af min sygdom og dens følgevirkninger, så har jeg altid forsøgt at kompensere i stedet for at acceptere. Jeg har altid følt og føler mig stadig ofte forkert og som et menneske på kun 50%, og derfor skal jeg konstant gøre mig ekstra fortjent til at være her, jeg skal altid berettige min eksistens, som jeg trods alt ikke vil eller kan gå af med, selvom jeg er overbevist om, det er en fejl, at jeg fik chancen. Jeg skjuler min frygt i et smil, og jeg gemmer min fejlplacering i ekstreme krav til mig selv. Men sidste år ved denne tid, tog den allerhårdeste periode af mit liv rigtig fat. Det er ikke lovprisninger af depressionen, og hvordan den gjorde mig stærkere, der kommer nu. Men det er derimod lovprisninger af de erfaringer, jeg fik på baggrund af den situation, som depressionen tvang mig i. Jeg erfarede, at jeg ikke fik skæld ud for at melde fra til finalen. Tvært imod fik jeg støtte og opbakning til at lægge mig syg og koncentrere mig om at være, og jeg fandt en virkelig gennemgribende loyal og ærlig støtte i min booker og ven, der nogle gange kender mig, og det jeg kan, og det jeg tror jeg kan, og det jeg tror jeg skal, bedre end mig selv. Jeg fandt ud af at min familie ikke blev skuffet over, jeg ikke kunne klare mig, men at de fik hjertesmerte over at se mig have det skidt, fordi de ikke bryder sig om fine resultater og opnåede mål overhovedet, når det går ud over mit helbred. Jeg erfarede, at mine venner elsker mig, uanset om jeg drikker mig fuld og råber og griner og er sjov sarastyle, eller om jeg er træt, udmattet og fucking ked af det sarastyle, for det der er vigtigt for dem er, at jeg er Sara. Og så erfarede jeg, at min kæreste ikke forlader mig, når jeg er allermest skrøbelig, nej for der er han stærk, at han ikke forlader mig, når jeg er allermest bange og træt, for der holder han sig vågen og passer på mig, at han ikke forlader mig, når jeg er allermest trist, for der har han travlt med at give mig et lille smil i hjertet. Jeg erfarede, at han ikke blev på trods af, at jeg var syg, men at han blev, fordi jeg er mig, og det er tilfældigvis også noget med at være syg nogle gange.

Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal opleve det, jeg har været igennem, og jeg forstår på ingen måde, at man kan klare sig igennem uden et solidt og kærligt netværk. Jeg ved ikke, om jeg er kommet ud stærkere, men jeg er helt sikkert kommet ud anderledes. Der er mange ting ved mig, som jeg ikke kan genkende, og som jeg ikke har været før. Jeg har ladet mig fortælle, at det er meget normalt, og at det kan være rigtig hårdt. Men i mit tilfælde, kan jeg virkelig godt lide meget af den nye Sara. Jeg kan faktisk godt lide mine nye features og tilføjelser, og tro mig det er sjældent, man oplever det med paranoid skizofreni haha.

Her et år senere sidder jeg og veksler mellem frygten for kampen med alle de fantastiske deltagere på fredag og lyksaligheden i hjertet over at jeg skal afsted, at jeg har det godt, at jeg skal stå på den scene – og leve.

Godt nytår

Så blev det 2018, og jeg vil lige ønske jer alle et godt nytår. Personligt glæder jeg mig til det her år, for det kan kun blive bedre end det forrige. Jeg sluttede heldigvis 2017 rigtig godt og havde stor succes med de to julekalendre, jeg lancerede.

I det nye år vil jeg præsentere en masse nye projekter og ideer, som jeg har linet op. Der er mange af dem, og jeg kan løfte sløret og fortælle, at de er prop fyldt med ord på mange forskellige måder. Jeg håber, I glæder jer lige så meget som mig.

I første omgang koncentrerer jeg mig dog om KBH-mesterskaberne i poetry slam d. 12. januar og nytårskur med gratis optræden i skuespilhuset på lørdag. d. 6. januar.

I morgen skal jeg interviewes til en spændende podcast, men det fortæller jeg mere om, når interviewet ligger klart.

Her ser I et billede af mig fra nytårsaften. Selvom der er genskær i brillerne, kan man godt se håbet for 2018 skinne igennem.