Køb mine bøger

Da jeg mistede 13 telefoner på et år

 

“Jeg sparker døren til garagen op og råber: WHAT’S UP ASSHOLES?”

18-årige Agnes-Frigg (blandt venner kaldet Fritten) er vild og bliver ofte fuld, og så har hun en tendens til at miste sine mobiltelefoner på vanvittige, halsbrækkende og pissesjove måder. Så det er egentlig ganske smart, at hendes mor køber aflad ved at forære hende en ny hver gang. Problem solved! Og bortset fra at Agnes-Frigg synes, at det eneste bare marginalt interessante ved hende er bindestregen i navnet (tænk at være  kedelig), har hun ingen problemer, der er værd at tale om. Ingen. Overhovedet …

 

Romanen, der ikke er inddelt i kapitler, men i mistede telefoner, er en humoristisk, hurtigløbende historie om Fritten, der er lige så flabet udenpå som følsom indeni.

Sara Hauge (f. 1983 i Horsens, opvokset på Bornholm, bor i København) har været ung, ret vild og meget fuld. Ikke så få af hendes mobiltelefoner har lidt samme skæbne som i denne roman. I dag er hun (lidt) mere rolig og arbejder bl.a. som foredragsholder og spoken word-poet. Hun er dobbelt danmarksmester i poetry slam og dugfrisk nyuddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion.

Omtaler:

Weekendavisen

Pædagogen.dk

Læsekrogen

Da jeg mistede 13 telefoner på et år kan blandt andet købes på forlagets hjemmeside og på Saxo

Stemmer fra Socialpsykiatrien

D. 15/8-2024 udkom lærerbogen Stemmer fra Socialpsykiatrien, hvor jeg har bidraget med spoken word-digte. Lektor, forsker og antropolog Anne Mia Steno har på baggrund af sin mangeårige forskning skrevet fagbogskapitlerne.

Forlaget Samfundslitteratur skriver således om bogen:

Dette er ikke en almindelig lærebog.

Det er en bog, der gerne vil bevæge dig. Irritere dig. Overraske dig. Gøre dig vred og indigneret. Give dig lyst til at reflektere over, hvordan du møder mennesker med psykiske lidelser. Hvad er der egentlig plads til at drømme om i den her verden, hvis man har en psykiatrisk diagnose?

Bogen præsenterer forskellige stemmer fra mennesker med psykiske lidelser. Det er stemmer, som nogle gange råber, andre gange hvisker, men som altid peger ind i dilemmaer og sprækker i hverdagslivet, som fylder, spænder ben og skaber plads.

Læs mere om bogen her.

Stemmer fra Socialpsykiatrien kan blandt andet købes i Bog&idé og på Gucca.dk

Anerkend at vi er dig

Anerkend at vi er dig

Den 9/3-2015 udkom min digtsamling Anerkend at vi er dig. Jeg er meget stolt af den og glad for, at den er ude i verden, hvor jeg ikke længere selv kan gøre noget ved den.

Forlaget skriver således om samlingen:

“Anerkend at vi er dig er en personlig digtsamling fra Danmarks bedste poetry slammer Sara Hauge.  Bogen er en poetisk rejse ind i skizofreniens verden, hvor vi i et spind af drømme, løgne og minder hvirvles gennem et kor af stemmer. Fra det dikterende overjeg, til de dyriske drifter og guddommelige væsener, der forsøger at overtage jegfortællerens integritet.

Vi befinder os i et tabubelagt univers, hvor sygdommen skizofreni skildres indefra. Men også et univers, hvor dette tabu brydes gennem smuk poesi og skræmmende sandheder fra dybet af det menneskelige sind.”

Hvis du vil eje samlingen, bliver jeg utrolig glad og taknemmelig. Den kan blandt andet købes  på forlagets hjemmeside og på Arnold Busck.

Jeg har også været så heldig at få nogle fine anmeldelser, dem kan du læse her:

VINK

Metrord

Sindbladet

Magasinet Bornholm

3 kommentarer til “Køb mine bøger”

  1. Hold kæft, hvor er du bare sej, Sara!!
    Dejligt at følge dit eventyr fra sidelinjen! Du gør det skide godt!
    Stor respekt herfra.

Lukket for kommentarer.