Jeg arbejder for tiden med udgivelsen af en digtsamling. Det er en utrolig spændende process, som jeg lærer rigtigt meget af. En masse darlings bliver dræbt, men der kommer også nye til.
Forlaget jeg udkommer på, hedder Copenhagen Storytellers, og de er smaddergode OG søde. Det er vildt dejligt at arbejde sammen med nogen, der er så kompetente og oven i købet rare at tilbringe tid sammen med.
Fredag d. 5. december fik vi lavet den 4. korrektur og dagen efter fik vi taget portrætbilleder. Sidstnævnte var virkeligt sjovt, men pissekoldt. Det resulterede i en slem halsbetændelse, så jeg håber der trods alt kom nogle gode billeder ud af det.
Min digtsamling Anerkend at vi er dig kommer til foråret 2015, og jeg glæder mig som et lille utålmodigt barn.
Hvis du vil følge med i resten af processen, så kig forbi her en gang i mellem. Jeg bruger også min facebook-side “Sara Hauge – forfatter” til at informere om udgivelsen, reception og oplæsninger.
Til sidst får I lige et lille digt, jeg skrev i går.