Poetry slam har eksisteret i Danmark i 20 år

– og det skal fejres

Poetry slam og dets jubilæum bliver blandt andet fejret med denne flotte artikel i Politiken i går lørdag

Poetry slam Poetry slam Poetry slam

Udover den flotte artikel, så fejrer vi i slammiljøet hele september, at slam nu har 20 år på bagen med en masse poetry slam-arrangementer. Listen over arrangementer kan du ser her, den er udarbejdet af Peter Dyreborg:

Den 6/9, KBH-mesterskabet, kval 1, hos Peter Dyreborg & Co. i Valby kulturhus.

Den 7/9, poetry slam hos PS Fyn på Teater Momentum i Odense.

Den 12/9, poetry slam hos Slamfrø på Studenterhuset i Aalborg.

Den 14/9, Nordisk Mesterskab, finale, hos Peter Dyreborg & Co. og Nord Nordisk Litteraturfestival, Kulturværftet i Helsingør.

Den 15/9, poetry slam hos HAPS på Under Masken i Aarhus.

Den 19/9, poetry slam hos HAPS på Studenterhuset i Aarhus.

Den 19/9, spoken word fejring m.m. til Smoken Words på Christianias Jazzklub og Børneteater.

Den 20/9, nordisk spoken word show, bl.a. med en tidligere verdensmester, hos Peter Dyreborg & Co. på Kulturstationen i Vanløse.

Den 20/9, poetry slam hos CopenOpen, Huset KBH. i København K.

Den 22/9, gratis poetry slam show hos Peter Dyreborg & Co. i Skuespilhuset, bl.a. med guest star appearance fra selveste dansk slams grundlægger Janus Kodal.

Den 27/9, poetry slam hos PS Fyn på Café Flow i Faaborg

Min rolle

Jeg startede selv med at optræde i november 2012, dvs. jeg har været med i ca 8 år. Det er et af mine livs bedste valg, at jeg stillede mig op på en scene den aften tilbage i 2012, for det har givet mig så meget, så jeg nærmest ikke kan beskrive det.

For det første har jeg jo fundet noget, som jeg elsker at gøre og lave. Jeg føler mig virkelig godt tilpas på en scene, og heldigvis bliver jeg også ved med at føle, at jeg har noget på hjerte. Men derudover føler jeg også, at jeg har fundet et hjem til mit lille ængstelige hjerte. Poetry slam-miljøet er min anden familie, og jeg elsker det sammenhold og venskab, der er. Siden jeg startede, er der kommet mange nye til, og det er så fantastisk dejligt at se. Jeg når ikke altid at få talt med alle, og der er især slammere fra andre byer, som jeg endnu ikke kender så godt. Men jeg ved, at jeg glæder mig til at møde dem og lærer dem alle bedre at kende.

Jeg kommer til at stå på scenen to gange i september i forbindelse med fejringen, og det bliver d. 6. september i Valby Kulturhus, hvor jeg skal være kalibreringspoet og revisor. Og så bliver det d. 22. september i Skuespilhuset, hvor jeg skal på scenen og dyste mod Rasmus Rhode og Lasse Nyholm Jensen under temaet Symposion.

 

Hvis du vil læse lidt mere om, hvad poetry slam er og historien bag? Så kig på Peter Dyreborgs hjemmeside. Vil du hører nogle af mine digte? Så kig her.

 

Jeg håber, at du kommer ud og fejrer slams fødselsdag med os, det bliver en fest.

Hot love