Danmarksmester

I lørdags d. 3. februar stod jeg på scenen i studenterhuset i Aalborg, hvor Danmarksmesterskabet i poetry slam 2018 blev afholdt. Jeg er ubeskrivelig stolt over, at jeg endte med at vinde, og dermed for anden gang i mit liv kan kalde mig for Danmarksmester.

Syg stemme

Jeg forstår det stadig ikke helt, og jeg må ærlig indrømme, at det tager lidt om at sive ind. Jeg var syg hele sidste uge, og fik kun stemmen nogen lunde tilbage dagen før, jeg skulle afsted. Så jeg tog til Aalborg med en grødet og forhostet stemme, jeg ikke havde den mindste tiltro til. Jeg var altså om muligt mere nervøs end jeg plejer, for jeg var så bange for at min stemme ville forsvinde midt i det hele, mens jeg stod på scenen. Men den holdt, og når jeg ser videoer derfra, så lyder den slet ikke ligeså underlig og slimet, som den gjorde inde i mit hovede – heldigvis hehe. Men pga sygdom, feber og smerter i ugen op til samt nervøsitet over stemmen, var jeg meget afkræftet og brugte al mit overskud på konkurrencen, så jeg fik ikke helt suget ligeså meget backstagehygge og poetlove til mig, som jeg kunne have ønsket.

Jeg elsker mine poeter

Ved de her slags arrangementer er konkurrencen selvfølgelig en stor del af aftenen, men for mig er det også stemningen, poeterne, kærligheden og sammenholdet der er vigtigt. Det er svært at forklare, men hver gang der er en masse fra poetry slam miljøet samlet, så kører det op, der bliver råbt, der bliver grinet, der bliver højlydt spekuleret i mærkværdige scenarier, der bliver slynget vanvittige ideer ud, der bliver joket, der bliver drillet, der bliver drømt, der bliver levet, og jeg elsker det, og jeg elsker at være en del af det. Men i lørdags var jeg som skrevet lidt udmattet og havde fokus på frygten for at miste stemmen, så jeg råbte ikke lige så meget med, som jeg plejer. Det betyder ikke, at jeg ikke nød at høre de andres hjerner stikke af, jeg nød det rigtig rigtig meget, men jeg savnede nu stadig at råbe med. Jeg tror at sygdomstilstand har gjort min hjerne lidt tykhovedet, og jeg derfor har svært ved at fatte, at aftenen har været der, at dagen er gået og at jeg har vundet, så jeg fortsætter med langsomt at fatte, at det er sket og glæde mig og være stolt over min nye titel.

Finalen og arrangementet

I finalen stod jeg med Lasse Nyholm Jensen og Michael Dyst, hvilket virkelig var en ære. De er fantastisk dygtige begge to, og de var killer på scenen den aften. Jeg synes også lige, det er vigtigt og nævne det gode arrangement, der var så gennemført, og som aldrig kunne være blevet så godt uden vært og arrangør Mark Jensen-Skovgaard, arrangør Simon Dalsgaard og studenterhuset. Og sidst men ikke mindst det fantastiske publikum, der jo er dem, jeg kan takke for titlen. Jeg synes, publikum som altid, var meget med, de var på og lyttende og festlige, hvilket gjorde det til en ren fornøjelse at stå på scenen. Dommerne var også gode, fordi de ikke bare strøede om sig med høje point, og jeg synes heller ikke, der gik lige så voldsom og hurtig inflation i pointene, som der nogle gange godt kan gøre.

Det var alt for denne gang, jeg er lykkelig og træt, og tror lige jeg skal sove lidt oven på al den megen glæde, som 2018 allerede har bragt mig.

Danmarksmester
Her ser du, en glad og lykkelig mig, der stolt holder pokalen.

 

 

Hvis du bor i Aalborg eller omegn og gerne vil til poetry slam, så synes jeg, du skal like deres facebookside, så får du nemlig besked om kommende arrangementer.

Én kommentar til “Danmarksmester”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *