Det er sært at se dine minder
uden at det prikker i mig
Jeg ved, de må betyde ligeså meget
som mine
Men en gård
noget græs
en bil fra et andet univers
og intet er noget, jeg kender
Jeg ved kun, det er særligt
fordi du har været der
Og fordi du føler det
men jeg kan ikke kende det
Jeg har ikke et husk i blikket
eller en duft jeg forbinder med farverne
Det er dig
og det er de andre
Dem i din familie
som jeg ved også er min
men som bare er en familie
jeg har på tryk
Du savner dem
kan jeg se
og forstå
Og det kan mærkes
i dig
Jeg kan ikke
jeg kan bare
mærke
at det mærkes i dig
Jeg kan fornemme
at du har trukket det samme vejr
som det de står i
Jeg ved at det guldgule billede
har du set lige så klart
som dem der er på det
så det en gang
Du har holdt både den ene og den anden i hånden
og hvis jeg rigtig mærker efter
kan jeg mærke deres håndtryk i mit
når jeg tager din
Men det er kun et svagt aftryk
af det liv du har
hvor jeg ikke var med
Den tid du har gået
før jeg kom til
Det er som at stå i ældre sale
og vide nogen har danset her
at nogen har været og lidt
og alt det andet man gør, og
dèt
lige her
Sådan er det at se dine minder
I andre farver
end mine
Det er ikke en væren, jeg har haft
men din
din forsvundne tilstand
Og du savner
Og jeg kan se
det svier i dine tårer
Og jeg ved, at en gang er jeg et billede,
og du også
Hvor de fingre
der kun kan føle
– det der sker som et nubret print –
de aldrig kan få at vide
hvor højt jeg elskede dig
for det skulle man være i mit hjerte
på det billede
for at forstå