Det er sært at se dine minder

uden at det prikker i mig

Jeg ved, de må betyde ligeså meget

som mine

Men en gård

noget græs

en bil fra et andet univers

og intet er noget, jeg kender

 

Jeg ved kun, det er særligt

fordi du har været der

Og fordi du føler det

men jeg kan ikke kende det

 

Jeg har ikke et husk i blikket

eller en duft jeg forbinder med farverne

 

Det er dig

og det er de andre

Dem i din familie

som jeg ved også er min

men som bare er en familie

jeg har på tryk

 

Du savner dem

kan jeg se

og forstå

Og det kan mærkes

i dig

Jeg kan ikke

jeg kan bare

mærke

at det mærkes i dig

 

Jeg kan fornemme

at du har trukket det samme vejr

som det de står i

Jeg ved at det guldgule billede

har du set lige så klart

som dem der er på det

så det en gang

 

Du har holdt både den ene og den anden i hånden

og hvis jeg rigtig mærker efter

kan jeg mærke deres håndtryk i mit

når jeg tager din

 

Men det er kun et svagt aftryk

af det liv du har

hvor jeg ikke var med

Den tid du har gået

før jeg kom til

Det er som at stå i ældre sale

og vide nogen har danset her

at nogen har været og lidt

og alt det andet man gør, og

dèt

lige her

 

Sådan er det at se dine minder

I andre farver

end mine

Det er ikke en væren, jeg har haft

men din

din forsvundne tilstand

Og du savner

Og jeg kan se

det svier i dine tårer

 

Og jeg ved, at en gang er jeg et billede,

og du også

Hvor de fingre

der kun kan føle

– det der sker som et nubret print –

de aldrig kan få at vide

hvor højt jeg elskede dig

for det skulle man være i mit hjerte

på det billede

for at forstå